Parlamentet på Historiske Dage i København
Har du en lille historiker gemt i maven?
Så kom forbi Historiske Dage, der finder sted i Øksnehallen i København den 9.-10. marts. Historiske Dage er en to-dages festival, en messe og et mødested, hvor en række aktører samles for gøre historien levende gennem nye formater og nye former for underholdning. Der er både oplevelser for de små og dem, der føler sig hjemme i historien. Tag et kig på vores program nedenfor, eller se det fulde program på arrangørernes hjemmeside.
Program lørdag den 9. marts
Rød Scene kl. 10.30 - 10.55:
KORRUPTION, KUL OG KOMMISSÆRER: SKÆBNESVANGRE EUROPAVALG GENNEM 1.000 ÅR
Illustrator Erik Petri og chef for Middelaldercentret og kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen gør den komplekse 1.000-årige historie begribelig og spændende gennem tegninger og ord. I år har de et særligt fokus på europæiske valg grundet valget til Europa-Parlamentet den 9. juni.
EP’s stand kl 12.00-12.30:
ARVEN FRA DEN HELLIGE RIDSDAG
- FØRMODERNE PARLAMENTARISME I EUROPA OG DET TYSK-ROMERSKE RIGES POLITISKE INTRIGER
Et europæisk parlament er ikke noget nyt. Faktisk udviklede den førmoderne europæiske parlamentarisme sig i en glidende overgang fra de germanske stammeråd til den første fælleseuropæiske forfatning - Den Gyldne Bulle af 1356. I Det Hellige Tysk-Romerske Rige fandtes således 'Reichstag' - et parlament, hvor en meget stor del af Europa i århundreder afgjorde de vigtigste fælles politiske spørgsmål. Men hvad var hierarkiet, de politiske mekanismer og de mest slibrige intriger? Og hvilke demokratiske principper fra Det Tysk-Romerske Riges Rigsdag ser vi i Europa-Parlamentet i dag?
EP’s stand kl 14.00-14.30:
MODERKONFLIKTER - GLEMTE KONFLIKTERS PÅVIRKNING AF VOR TIDS EUROPAPOLITIK
Verdun-traktaten af 843, Den Teutonske Ordens storhed og fald i Baltikum, Habsburgerne og Belarus' turbulente skæbne efter Første Verdenskrig: Vor tids europæiske politiske virkelighed er proppet med gamle nedarvede konflikter, magtforhold og relationer, som de færreste tænker over, og de fleste har glemt. Men hvordan opstod de, og hvordan viser de sig i dag?
EP’s stand kl 16.00-16.30:
PARLAMENTETS BYER
Hvorfor blev det lige Bruxelles og Strasbourg, der blev hjemsteder for Europa-Parlamentet? Hvad er disse byers historie, og hvad er det, der gør dem så pan-europæiske? Og hvilke andre byer har gennem historien huset fælleseuropæiske parlamenter, og hvilke spændende hændelser knytter sig til dem?
Program søndag den 10. marts
Rød Scene kl. 11.00 - 11.25:
YES WE CAN, ELLER? EUROPA-PARLAMENTSVALGET PÅ POLSK
Der findes et sted i Europa, hvor det hele to gange i nyere tid er lykkedes befolkningen at slippe af med antidemokratiske styrer gennem fredelige valg: Polen. I 1989 fik den frie fagforening Solidaritet forhandlet sig til en fredelig overgang til demokrati ved østblokkens første delvist frie valg den 4. juni – længe inden Berlinmuren faldt. Og den 15. oktober 2023 stemte polakkerne det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS) fra magten med en rekordstor valgdeltagelse på 74 procent. Men det betyder ikke, at PiS er kastet på porten. Ved Europa-Parlamentsvalget tilbage i 2019 steg valgdeltagelsen markant til 45 procent, og PiS fik et overvældende resultat. Så hvad vil den stigende polske stemmelyst betyde for Europa-Parlamentsvalget til juni? Livetegner Erik Petri og historiker Vibe Termansen fortæller om den historiske baggrund for Polens splittelse mellem autokrati og demokrati.
EP’s stand kl 14.00-14.30:
FRA FUPVALG TIL FUPVALG
De "valg", der blev gennemført i det østlige og sydlige Ukraine i efteråret 2022, var ikke noget Putin og hans kreds fandt på. De bygger på traditionen fra Anden Verdenskrig, hvor Sovjet gennemførte "valg" i de områder af Polen og Baltikum, de annekterede. Resultatet dengang var en overvældende opbakning til, at områderne skulle tilslutte sig Sovjet. Meget overvældende. Et sted var der hele 122 procent, der stemte - og resultatet var kendt i Moskva, før afstemningen var afsluttet. Historiker Vibe Termansen fortæller om fupvalgenes historie.